Om Digital Markedsføring ApS

Del:

Digital Markedsføring ApS er til for dig – for at sikre din og din virksomheds læring, sparring og udvikling indenfor digital marketing, strategi, eksekvering og kommunikation. Vi omsætter vores daglige arbejde med digital marketing for store og små danske virksomheder til konkret, handlingsorienteret viden der er på forkant med udviklingen. Vores mål er at formidle digitalområdet på en lettilgængelig måde, så teknik, data og strategi kan omsættes til handling og værdi for din organisation. 

Digitale platforme, services og produkter kommer i de kommende år til at definere udviklingen i Danmark og vores relation til den omkringliggende verden. Vi ser konstant nye digitale produkter og services der gør vores liv nemmere og disrupter den ene branche efter den anden. Samtidig sker der i disse år en eksplosiv vækst i udvalget af platforme og mulighederne for målretning. Det øger behovet for viden, uddannelse og præcision i brugen af digitale platforme.

For at danske organisationer og virksomheder kan skabe det bedste grundlag for organisation, medarbejdere og samfund kræver det stor viden og ekspertise indenfor digitalområdet. Samtidig øges forventningerne til ROI og præcision fra medarbejdere involveret i digital kommunikation.

Samlet set kræver det en strategisk tilgang, så fremskridt og forbedringer er baseret på et planlagt, målrettet og dokumenteret grundlag. Forretningsstrategi og digital strategi skal kobles tæt sammen for at sikre maksimal og langvarig effekt.

Alt dette arbejder vi hos Digital Markedsføring ApS aktivt med at formidle og gøre handlingsorienteret, så det kan omsættes til værdi for dig som bruger og den organisation du arbejder med eller for. Vi udvikler kurser, vi blogger, vi rådgiver, vi afholder workshops og vi hjælper danske og nordiske virksomheder med at eksekvere deres digitale marketing. 

"Vores ambition er at blive Danmarks førende facilitator af kurser, rådgivning, vidensdeling  og eksekvering af digital strategi og marketing"

Digital strategi i digital markedsføring ApS

Vores Formål

Digital Markedsføring ApS formål er at hjælpe personer, virksomheder og organisationer med at få det maksimale ud af deres digitale indsatser. Til gavn for både organisation, samfund og individ. Samt at øge det generelle niveau og viden indenfor digital kommunikation og markedsføring  i Danmark.

Vores ambition er at blive Danmarks førende facilitator af rådgivning, vidensdeling  og undervisning indenfor digital strategi og marketing. Vi ønsker at hæve niveauet indenfor digitalområdet i danske organisationer og være med til at sætte dagsordenen for den digitale udvikling i Danmark.

digital markedsføring ApS team

Vores Ånd

Vi vil være det første sted du henvender dig, når behovet for viden og læring indenfor digitalområdet opstår. Der findes ingen dumme spørgsmål og der er ingen snobberi omkring viden fra vores side. Vi ønsker med Digital Markedsføring ApS at skabe et trygt fora at spørge og lære i. 

Digitalområdet er stadig relativt nyt og under konstant forandring og en del af vores arbejde og opgave er også at teste idéer og teorier og lære af disse tests – så du kan få glæde af det.

Vi ønsker at blive opfattet som:

  • Udadvendte
  • Delende
  • Involverende
  • Handlingsorienterede

Vores Fokus

Hos Digital Markedsføring ApS tror vi på udvikling igennem fællesskab og vi ønsker at skabe værdi gennem følgende tre fokusområder:

Indsigt

Viden er fundamentet – vi arbejder dagligt med digital strategi og markedsføring og ved mere end de fleste om, hvad der rører sig og hvor udviklingen er på vej hen. Vi omsætter vores erfaring til konkret viden.

Formidling

Formidlingen skal være tilgængelig og handlingsorienteret –  Vi er i stand til at gøre teknisk og kompleks viden let tilgængelig og forståelig.

Samarbejde

Vi lærer af og med hinanden. Vi skaber netværk og sammenhold – fordi sammen kan vi dele erfaringer og finde løsninger på de fleste udfordringer.

Del: